Hammer og Cilius

Celloen er det strygeinstrument, der ligner den menneskelige stemme mest, så det er måske derfor, at komponisterne elsker at få celloen til at synge. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til cellomusik, og der er er både virtuos Bach og smægtende Elgar i hørebøfferne. (Sendt første gang 23. januar 2020). www.dr.dk/p2

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger, man, men hvordan kommer man egentlig bedst fra start i et stykke musik? Hammer og Cilius er tilbage med en ny sæson, og i dag handler det om begyndelser. Et stort brag, en lang omvej eller lige på, der er mange måder at starte et stykke musik. Mathias Hammer og Frederik Cilius har fundet gode - og mindre gode - musikstarter frem, og fra Basel fortæller komponisten Simon Steen Andersen om, hvorfor han lader en video med et klaver der falder til gulvet og splintres være starten på sin klaverkoncert fra forrige år. www.dr.dk/p2

'Symfoni i F-dur' eller 'Sonate i g-mol'. Musikstykker benævnes ofte med deres toneart. For udenforstående er det ren volapyk og kodesprog. Hvad betyder en toneart, og hvad kan man bruge det til, når man lytter? Mathias Hammer og Frederik Cilius undersøger om tonearter har en personlighed, hvorfor nogle komponister har foretrukne tonearter, og hvad de forskellige tonearter stiller af krav til musikerne. Operasangerinden Sine Bundgaard fortæller, at hun har sit instrument inde i kroppen, og så er det i hvert fald ikke ligegyldigt hvilken toneart arierne står i. www.dr.dk/p2

Der findes komponister, der kun har skrevet ét berømt stykke musik. Mathias Hammer og Frederik Cilius undersøger den klassiske musiks 'One hit wonders'. Hvem er de komponister, der kun har ramt hovedet på sømmet én gang? Hvorfor er deres hits så gode? Og hvorfor hører ingen deres øvrige værker? www.dr.dk/p2

Konkurrencer og klassisk musik er uløseligt forbundet. Vil man frem i verden, så skal man stille op til konkurrencer, både som solist og som orkestermusiker. Men hvad gør det egentlig godt for, og kan man overhovedet måle, hvem der er bedst til Mozart? Mathias Hammer og Frederik Cilius diskuterer konkurrencer i den klassiske musik og fortæller om nogle af de mest berømte, der både har skabt store stjerner - og musikere der er glemt lige så hurtigt, som det tog bifaldet at lægge sig. www.dr.dk/p2

Europas komponister har altid været fascineret af musik fra andre dele af verden, og i 1800-tallet gik det helt amok: Afrika, Indien, Ægypten, Japan, jo længere væk jo bedre. Komponisterne hentede musik og instrumenter, der kunne være med til at give musikken et eksotisk præg. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius musik med farver fra fremmede lande og prøver at finde ud af, hvad der skal til for at musikken lyder eksotisk. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 25. april 2019).

Vi lever i en politisk tid, forsøger Mathias sig. Det er et bullshit-statement, svarer Frederik, og så går Frederik Cilius og Mathias Hammer i gang med at spille politisk musik, klassisk musik, som på en eller anden måde har et politisk budskab. Der er både en march for de engelske kvinder, der krævede valgret, en skjult kritik af Stalin og præsident Nixons besøg hos formand Mao i 1972 omsat til opera. www.dr.dk/p2

Hvorfor har musik takter og hvad bruger musikerne dem til? I dag tager Mathias Hammer og Frederik Cilius fat i et lytterspørgsmål og går i gang med at tælle - til 2, til 3 og alle de andre taktarter der kan være så skæve, at det næsten er som om man har røget sjov tobak. Der er både valse og marcher og musik fra Balkan på programmet, når tælleriet går i gang. www.dr.dk/p2

Hammer og Cilius er tilbage efter sommerferien og Mathias Hammer og Frederik Cilius har snøret balletskoene og fundet noget af den bedste balletmusik frem. Musikken skal være med til at fortælle en konkret historie, der fremstilles af dansere - men er det også god musik? www.dr.dk/p2

Godt begyndt er halvt fuldendt. Men hvilken betydning har det sidste punktum? Mathias Hammer og Frederik Cilius undersøger musikkens slutninger. Fra triumferende fanfarer til hendøende hjerteslag. Og så er der slutningerne på komponisternes egne liv. Skrev Schubert, Mozart og Tjajkovskij deres bedste værker, da de så døden i øjnene? www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 10. oktober 2019.

Bliver musik bedre af at blive skrevet om for andre instrumenter? Komponister arrangerer med stor fornøjelse andres musik, men hvad tilfører det egentlig et orgelstykke at blive udsat for stort orkester? Mathias Hammer og Frederik Cilius lytter til arrangementer af klassiske musikstykker og de er ikke begejstrede for et stort romantisk orkester der spiller Bach. Men det kan også gøres både elegant og smagfuldt, konstaterer de, da de hører Hans Abrahamsens arrangementer af Schumanns klavermusik. www.dr.dk/p2

Snurre Snup bliver jagtet til tonerne af Wagner, Mickey Mouse er troldmandens lærling og Tom og Jerry slås til Franz Liszt. Gamle tegnefilm er fulde af klassisk musik, og i dag dykker Mathias Hammer og Frederik Cilius ned i filmarkivet og finder nogle af de bedste frem, mens de prøver at finde ud af om tegnefilmene er dannelse eller bare god underholdning. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 28. novembe 2019).

Kammermusik for træblæsere tiltaler Frederik Cilius. Mathias Hammer er mere skeptisk. Sammen går de på opdagelse i musikken for fløjte, obo, klarinet og fagot. Og Frederik forklarer Mathias hvorfor det er så svært for træblæsere at intonere rent, og hvorfor der er så mange forskellige typer klarinetter. www.dr.dk/p2

Nationalmuseets igangværende udstilling om Tyskland og tysk kultur har fået Mathias Hammer og Frederik Cilius til at pakke en taske med tysk musik, for uanset hvordan man vender og drejer det - Tyskland er et af den klassiske musiks vigtigste fixpunkter. I dag fortæller Hammer og Cilius om tysk musik foran et publikum, og musikken er sprællevende og leveres af strygere fra Copenhagen Phil og pianisten Kristoffer Hyldig. www.dr.dk/p2

Der er blevet sagt mange grimme ting om engelsk klassisk musik gennem tiderne, men er det rigtigt, at engelsk musikliv er sådan en ørkenvandring? Mathias Hammer og Frederik Cilius dykker i dag ned i den engelske musik, og den er bedre end sit rygte, konstaterer de to. Men Mathias har kun hån tilovers, når Frederik svømmer hen over Elgars lækre, storladne orkestermusik. www.dr.dk/p2

Der er en grund til at vores - vesteuropæisk - musik lyder som den gør. Frederik Cilius kaster sig ud i en forklaring om det pythagoræiske komma, mens Mathias Hammer måbende lytter til forklaringen om naturtoner og om, hvordan man har besluttet, at instrumenter skal stemmes som de skal. Og så er der masser af musik, både stemt og ustemt. www.dr.dk/p2

Russisk musik er meget genkendelig, fordi den ofte bygger på russiske folkesange. Og både Mathias Hammer og Frederik Cilius eeelsker det. Så i dag går Hammer og Cilius på opdagelse i den russiske musik, og der er mange perler. Kendt og elsket musik af Tjajkovskij og den mindre kendte af Balakirev, det er noget af det som de to hiver ned fra hylden. www.dr.dk/p2

Efteråret kalder på mange følelser, og ofte er det de mørke og melankolske. Vi siger farvel til solen og sommeren, og det er jo altid vemodigt. Men det er jo høsttid og dermed traditionelt en festtid. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius efterårsmusik, både den man kan danse til og den, som man kan bruge til at ruste sig til vinterens komme. www.dr.dk/p2

Robert Schumann er indbegrebet af det store romantiske geni. Men han var også martret af psykisk sygdom, og det kan høres i musikken, siger Mathias Hammer, der eeelsker Schumann. Frederik Cilius, derimod, har sine forbehold. "Ham er jeg ikke sikker på, at jeg lyst til at lære at kende". I dag er der Schumann hele vejen igennem, fra de frenetiske klaverværker til den store symfoni. www.dr.dk/p2

Mathias Hammer og Frederik Cilius kaster sig i dag over etuder. Det skulle de have gjort meget mere, for meget længe siden, for ingen bliver musiker uden. Og de der har spillet allerflest, bliver de allerbedste. De der spiller færre, risikerer at ende som radioværter.... Men hvad er der i de her etuder - og har de overhovedet noget med musik at gøre? Hammer og Cilius dykker ned i det temmelig omfattende repertoire, for at undersøge sagen. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 3. maj 2021).